Månedens Lp

Cover

The Bands andet studie album udkom i september 69. De startede indspilningerne i New York, men flyttede til Hollywood Hills for, at genfinde den samme følelse de havde haft med Bob Dylan da de indspillede ”The Basement Tapes”.

Lp’en er også kendt som ”The Brown Album”, med denne Lp træder de ud af Bob Dylans skygge, som et selvstændigt band, der skriver egne stærke sange.

Sangene står lige så stærkt i dag som de gjorde for 50 år siden, det er den slags musik der ikke går af mode. 

Det er numre som King Harvest (Has Surely Come), Unfaithful Servant, Across The Great Divede, men over dem alle svæver ”The Night They Drove Old Dixie Down”. 

Nummeret er skrevet af Robbie Robertson og sunget af trommeslageren Levon Helm.

Sangen handler om en fattig hvid farmer fra Tennessee, der har set sit land blive ødelagt, mistet sin bror, men han elsker livet og syden, på godt og ondt.

Sangen har været med til at give stemme til sydstaterne, og fortælle, at de er andet end rednecks. 

Liner notes på innercoveret forklarer hele Lp’ens handlingsforløb. ”The songs focus on people, places and traditions associated with an older version of Americana”

Van Morrison, Bob Dylan og Robbie Robertson fra “The Last Waltz”

Succesen, berømmelsen og pressen gør Robbie Robertson til uformel leder af gruppen, det driver dem langsomt mod opløsningen i 76.

Tema: Beatles 68 (White Album)

Hvorfor nu lige det ”hvide album”, det er der ikke nogen særlig grund til, andet end jeg genhørte den nye Super Deluxe udgave. Den er på alle måder fremragende, ikke, at de lidt svagere numre bliver bedre, men som helhed står den krystal skarpt.

I februar 68 rejste Beatles til Indien, sammen med en hel række musikkerer og skuespillere, heriblandt Prudence (Mia Farrows søster), Mike Love, Donavan, alle for, at studere hos guruen Maharishi.

Perioden i Indien var en meget produktiv tid for Lennon og McCartney. Til sammen skriver de mere end halvdelen af numrene til det der i november udsendes som ”The Beatles” (The White Album).

Albummets 30 sange afspejler meget fint deres indbyrdes relationer. På nogle af numrene spiller de sammen som en stærk enhed, på andre er Lennon og McCartney i hver deres studie, mens Ringo og George går frem og tilbage mellem dem. 

Der skete mange ting under indspilningerne mellem maj og oktober, på et tidspunkt får Ringo nok og forlader gruppen i 2 uger, John Lennon bliver sur over McCartney vil have Ob La Di Ob La Da med, som han bittert kalder ”Granny Shit”, Yoko Ono sidder som en statue mens de indspiller, til stor irritation for de 3 andre.

Under indspilningerne åbner de deres eget pladeselskab Apple records og udsender deres bedst sælgende single ”Hey Jude/Revolution”.

George Martin mente albummet havde stået stærkere hvis de lidt svagere numre var blevet sorteret fra. McCartney sagde senere, ”netop mængden gør det til et cool album”. 

Playlist: Slide guitarrister

Denne måned handler det om slide guitarrister.

Jeg har fundet nogle af de efter min mening, bedste slide indspilninger frem fra og støvet dem af. 

Teknikken kom til rockmusikken, via den tidlige bluesmusik. Den udviklede sig i de amerikanske sydstater, den første halvdel af det 20ende århundrede. 

Det var i sær omkring Mississippi deltaet.

Siden blues blev til rock i de tidligere 50ere, har den ene fremragende slide-guitarrist afløst den næste. 

Den slags lister er altid subjektive og til diskussion, du er velkommen til, at komme med forlag eller kommentarer.   

Klik ind og lyt til: Duane Allman, Elmore James, Warren Hayness, Ry Cooder, George Harrison, Jimi Page og mange flere.     

Glam Rock del 1

Glamrocken startede i England i 71, og for mit eget vedkommende i 72, da jeg hørte Mama Weer All Crazy Now med Slade. De grupper og musikkere der var Glam, havde vilde og provokerende udklædninger, de var sminket, de havde plateau sko eller støvler. Kom ind og om bølgen af fest og farver, i selskab med, T.Rex, Slade, Sweet, og mange flere.