Lp hitliste d. 26/10 1974

Denne gang skruer jeg tiden tilbage til den 26. oktober 1974 og den engelske LP-hitliste.
Det var en tid, hvor en ny LP ikke bare var musik – det var noget, man glædede sig til at få med hjem og lægge på pladespilleren.
Jeg kan stadig huske følelsen af at stå i pladeforretningen med en plade i hånden og betale 49 kroner for den.
I programmet skal vi bl.a. høre Beatles, Santana, Neil Diamond, Sparks, Eric Clapton og Pink Floyd. Vi kommer også omkring Bryan Ferry, John Lennon og Paul McCartney & Wings.
Der er historier om Woodstock, Claptons comeback og de dramatiske indspilninger af Band On The Run i Nigeria.
Det er musik, minder og historier fra en tid, hvor LP’en for alvor var kongen i musikverdenen.

Emmylou Harris

Jeg følger Emmylou Harris musikalske rejse fra de tidlige år med Gram Parsons til hendes egen store karriere. Hun havde en helt særlig evne til at gøre andres sange til sine egne, altid med varme, sårbarhed og en fantastisk stemme. Vi kommer omkring både country, folk, countryrock og hendes senere mere personlige musik. Undervejs møder vi blandt andre The Hot Band og hører om de forandringer, der prægede hendes karriere. Fra “Together Again” og “Sweet Dreams” til “Two More Bottles of Wine” og “Wayfaring Stranger”. Og selvfølgelig slutter rejsen med “Boulder to Birmingham”, hendes stærke og følelsesladede hyldest til Gram Parsons.

Bad Company

Bad Company var på mange måder indbegrebet af den store 70’er-rock.
Kvartetten samlede medlemmer fra Free, Mott The Hoople og King Crimson.
Med Paul Rodgers i front og Mick Ralphs på guitar fik de hurtigt status som en supergruppe. Debutalbummet fra 1974 blev en kæmpe succes, ikke mindst i USA, hvor de fyldte stadionerne. Historien rummer også masser af rock’n’roll – konflikter, udmattende turnéer og et liv med sprut og stoffer.Alligevel skabte de nogle af årtiets stærkeste rocksange, fra Can’t Get Enough til Shooting Star.
Jeg fortæller historien om gruppen, fra de første Free-dage til Bad Companys store gennembrud og senere nedtur.

Hall & Oats

Denne gang tager jeg jer med tilbage til 1970’erne og 1980’erne, hvor den amerikanske duo Hall & Oates for alvor satte deres præg på popmusikken. Daryl Hall og John Oates mødte hinanden i Philadelphia og fandt sammen omkring kærligheden til soul, R&B, rock og pop. Vejen til toppen var dog langt fra lige – de første albums solgte beskedent, og duoen måtte arbejde hårdt for at finde deres helt egen lyd. Med sange som *She’s Gone*, *Sara Smile* og *Rich Girl* begyndte gennembruddet at komme. I begyndelsen af 1980’erne eksploderede succesen med *Kiss on My List*, *Private Eyes*, *Maneater* og *Out of Touch*. Bag de store hits gemte der sig et tæt musikalsk partnerskab, hvor Hall og Oates på mange måder supplerede hinanden perfekt.

Lp hitliste d. 12/5 1973

Kom med en tur ned af Memory Lane til den britiske LP-hitliste fra 12. maj 1973.
Det var en tid, hvor den bløde og mere sofistikerede 70’er-lyd for alvor var ved at vinde indpas. Vi møder Stevie Wonder, Cat Stevens, Lou Reed, Status Quo og Elton John – og selvfølgelig mange flere. Jeg kommer også omkring Roxy Music, Led Zeppelin og Alice Cooper, der på hver deres måde satte deres præg på året.
Der er historier om Lou Reeds møde med David Bowie og Mick Ronson og om Brian Eno og Bryan Ferrys voksende sammenstød.
Og helt øverst finder vi David Bowie med Aladdin Sane og den smukke Lady Grinning Soul.

Woodstock 3

Den tredje dag på Woodstock begyndte i regn, mudder og udmattelse, men musikken ville ikke give slip. Joe Cocker satte dagen i gang med sin fantastiske og helt særlige version af With A Little Help From My Friends, og senere fulgte blandt andre Ten Years After, The Band, Johnny Winter, Blood, Sweat & Tears og Crosby, Stills, Nash & Young. Det var en dag med enorme kontraster – fra Alvin Lees eksplosive guitar i I’m Going Home til The Bands varme og jordnære The Weight. Og midt i det hele kom Sha Na Na med 50’ernes rock’n’roll som et lille nostalgisk pusterum. Men det hele pegede frem mod festivalens store og historiske øjeblik. Mandag morgen, da næsten alle var taget hjem, gik Jimi Hendrix på scenen og spillede sin uforglemmelige version af The Star-Spangled Banner. Kun omkring 30.000 mennesker var tilbage, men de var vidner til et øjeblik, der for altid skulle blive en del af musikhistorien.

Fritz & Drewsen 7

I denne udsendelse tager vi fat i nogle af de sange og historier, som har fulgt os. Der bliver grinet, husket og måske også glemt en enkelt detalje undervejs. Lyt med til, hvordan Beatles navn bliver ændret i Hamborg, om Donovan var med i Indien i 68, Stephen Stills spiller gospel på sin første solo Lp, om Sir Henry der fik et stort hit i benelux landene, om Sam Cooke der gik ind i borgerrettigheds bevægelsen og meget mere.

Woodstock 2

Da jeg begyndte at arbejde med anden del af min serie om Woodstock, gik det for alvor op for mig, hvor mange utrolige historier der gemmer sig bag musikken. I dette program kommer vi med til den legendariske lørdag, hvor Santana, Janis Joplin, Creedence Clearwater Revival, Sly and the Family Stone, The Who og Jefferson Airplane skrev sig ind i rockhistorien. Jeg fortæller historierne bag musikken, de uventede anekdoter og de øjeblikke, der gjorde Woodstock til mere end en festival – det blev et stykke musikhistorie. Tag med tilbage til mudderet, fællesskabet og den musik, der stadig lever den dag i dag.

Woodstock 1

Woodstocks første dag begyndte i kaos: trafik, regn, mudder og et program, der faldt fra hinanden. Men midt i sammenbruddet opstod noget helt særligt – et fællesskab båret af musik, håb og improvisation. Richie Havens åbnede festivalen med Freedom, Melanie sang til et hav af levende lys, og Joan Baez afsluttede natten med ro og alvor.
En halv million unge søgte væk fra krig, regler og splittelse – og fandt hinanden på en mark i Bethel, New York. Det var ikke perfekt. Det var Woodstock. Lyt med til: Joan Baez Melanie, Arlo Guthrie, Tim Hardin med flere.