Månedens Lp: Big Star – #1 Record

Big Star

Anført af Alex Chilton og Chris Bell satte powerpoppionererne Big Star hjulene i bevægelse i 1972 med den tørt betitlede debut “#1 Record”, hvor Memphis-bandet blotter sjælen på tolv gnistrende sange om nostalgi og følelsernes magt. “Watch the Sunrise” illustrerer perfekt skrøbeligheden i Big Stars akustiske harmonier, og mens “Don’t Lie to Me” viser rockende temperament, står længslen og smerten stærkest i ballader som “Thirteen” og “Give Me Another Chance”.