Single hitliste d. 15/2 1975

Året er lidt klemt mellem afslutningen på Glam rock og starten på Punk og Disco, ikke desto mindre kan du fornøje dig med mange forskellige stilarter i dette program. Du kan høre en skøn blanding af pop, rock, soul, glam, reggae, cover nummer, alt sammen forenet i en hitliste. Det er med grupper og artister som: BTO, Pilot, Fox, Johnny Holt, Shirley & Company og mange flere.

Girlgroups

Jeg har længe haft lyst til, at sætte lidt fokus på historien om pige grupper, denne lidt særlige genre inden for rockmusikken. Den starter egentlig langt tilbage, men jeg hopper lige så diskret ind i slutningen af 50’erne, i Doo Wop’s storhedstid, og jeg bevæger mig op gennem 60’erne og 70’erne, faktisk så langt som til 97, men det er også kun et enkelt nummer. Hør grupper som, Supremes, Shirelles, Pointer Sisters, The Crystals, The Ronettes og mange flere

Månedens Lp

Police: Reggatta De Blance

Transformationen af Police fra erstatnings-punk i 77 til verdens største mainstream rockband i 83 er bemærkelsesværdig.

Med udgivelsen af Reggatta fik de deres to første single hits i England, Massage In A Bottle og Walking On The Moon.

Begge singler var fornemme eksempler på gruppens skæve udgave af punk. 

Police historie er ikke om 3 skolekammerater der danner et band, men 3 dygtige musikkere der møder hinanden som voksne, der hver i sær ved hvad de vil.

Magtbalancen i gruppen var skæv fra starten, fordi det var Sting der kunne levere gruppens store hits, han var forsanger og ofte gruppens talsmand.

Efter opløsningen af Police i 85, har Sting optrådt som solist med stor succes.

Roxy Music

På en eller anden måde, i et landskab domineret af Led Zeppelin i den ene ende og Osmonds  i den anden, lykkedes det Roxy Music, at nå Top 10 med en en blanding af futurisme, retro rock’n’roll, sjove lyde, fjollede outfits, kunst teknikker, film referencer og obo soloer. Og selv om deres popularitet er ebbet ud, har deres indflydelse været påfaldende konsekvent. Hør numre som, Avalon, Virginia Plain, Beauty Queen og A Hard Rain A-Gonna Fall og mange flere.

Gerry Marsden (R.I.P.)

Mersey Groups

Gerry Marsden formede Gerry and the Pacemarkers i 1959, de hed egentlig Gerry and the Mars Bars, men fabrikanten af Mars Bar klagede og de måtte skifte navn.

Gerry and the Pacemakers var blandt frontløberne for både Mersey Sound og British Invasion. Mersey Sound var den revolution af beatmusik der kom fra Liverpool omkring 1963 og British Invasion der er den bølge af britiske rock bands der erobrede USA i kølvandet på Beatles gennembrud i februar 64.

De er nok mest kendt for deres 3 nr. 1 hits, How do you Do It, I Like It og You’ll Never Walk Alone.

Denne måned kan du høre udvalgte numre på siden.

Januar playlist

Januar playlisten er inspireret af forårets podcast om pladeselskabet Stax. 

Det havde til huse i den meget racistiske sydstats by Memphis Tennessee mellem 1959 og 1975.

Stax var ejet af det hvide søskende par Jim Steward og Estelle Axton, der valgte navnet ud fra de to første bogstaver i deres efternavne.

Det var et fuldt race integreret selskab, som især deres husorkester Brooker T. And The MG’s afspejlede, det bestod af to sorte og to hvide.

De skelede meget til den måde Motown organiserede deres selskab på, med fast husorkester og sangskriver teams.

Deres organisation var ikke så stram, det nød kunstenere som Otis Redding, Isaac Hayes, Eddie Floyd og mange andre godt af.

Lyt til playlisten og se frem til den kommende podcast.